Kuglepennens historie
Det første patent på en kuglepen blev allerede indsendt i USA i 1885 af John Louds, som havde designet en pen til at mærke lædervarer. Herefter fulgte en række andre patentansøgninger verden over: Schäfer fra Tyskland i 1901, hans landsmand Braun ti år senere i 1911, amerikanske van Vechten Reisberg i 1916, østrigske Lorenz i 1924 og Klimes og Eisner fra Tjekkiet i 1933. Fælles for hele striben af patenterede kuglepenne var, at de aldrig slog igennem. Kvaliteten var simpelthen ikke i orden: Enten størknede blækket hurtigt i patronen, eller også angreb blækkets syre kuglen i selve pennen. Under alle omstændigheder var kuglepennen i realiteten en ubrugelig opfindelse indtil 1938.
Her fremstillede en ungarsk journalist(!), Ladislav Biro, med hjælp fra sin kemikerlillebror George en kuglepen med en blækpasta - og tog patent på den to år senere. Faktisk er brødrene Biros patenttekst nærmest identisk med Klimes og Eisners fra 1933, så muligvis aner man konturerne af en omgang præindustriel spionage. Men ligegyldigt hvordan man anskuer miseren, så fik brødrene Biro langt større succes med deres kuglepen end deres tjekkiske forgængere.
Ladislav flyttede nemlig til Argentina for at starte en egentlig industriel fremstilling af pennen og efter et par forsøg fik han hul igennem til det lukrative amerikanske marked. Kontakten gik via det amerikanske luftvåben, som var interesserede i pennen, fordi den ikke lækkede under flyvning og derfor bl.a. kunne bruges til logbogsføring oppe i luften.
Men selvom det lykkedes Biro-brødrene at sælge de amerikanske rettigheder til det sidenhen nok så kendte kuglepenneimperium Parker, så var det en ung, fremsynet og smart forretningsmand fra Chicago, Milton Raynolds, som blev den første til spinde guld på kuglepennen i større skala. Han omgik Biros patent ved at ændre lidt på pennen, byggede derefter en fabrik og begyndte derefter storytellingen om den nye mirakelpen i New Yorks større aviser. Og det virkede!
På bare fem måneder blev Raynolds oprindelige investering på omkring $ 26.000 forvandlet til en tre mio. dollar stor formue… Og herfra gik det bare endnu stærkere: Otte måneder efter Raynolds startede fabrikationen i New York, blev der produceret kuglepenne i 37 lande verden over – og efter et år var den amerikanske produktion alene på mere end 150 mio. kuglepenne. Som altså på dét tidspunkt blev forhandlet til mellem $ 10 og 20 pr. styk! Folk stod bogstaveligt talt i kø i timevis for at sikre sig dette teknologiske vidunder
.
Der var sådan set bare et enkelt problem i hele Milton Raynolds store succes: Virkeligheden kunne ikke helt leve op til den fantastiske storytelling, han havde lanceret pennen med: Pen, blæk og patron var stadig af alt for ringe kvalitet. Det betød, at blækket løb ud i skjortelommen på ejermanden, klattede på papiret og rustede pennens indre, som derfor hurtigt blev fuldkommen ubrugelig. Og det gik naturligt nok ud over populariteten: Bare tre år efter Raynold havde oplevet den eksplosive start på sit kuglepensimperium var det i 1948 praktisk talt umuligt af sælge en kuglepen i USA.
Kuglepennens redningsmand, den tredje af de store skikkelser i kuglepennens historie, blev amerikansk-nicaraguanske Patrick J. Frawley jr. Han opfandt Paper Mate-kuglepennen; den første med en spids, der kunne trækkes tilbage i selve beholderen, den første med en blæk, som ikke lækkede - ret beset den første funktionelle kuglepen i verdenshistorien… Frawley blev kuglepennenes konge – og hans pen endte med at blive den model, som lagde verden for sine fødder på permanent basis: Hen over de næste ti år, fra start 50'erne til start 60'erne – voksede salget af kuglepenne støt på verdensplan, og 1962 blev det første år med mere end én mia. solgte kuglepenne.